Video : Tipsbladet
Superliga

Duncan: Vi spiller under niveau

AGF-anføreren var langt fra en glad mand efter 4-1 nederlaget til Randers FC

Randers gæstede lørdag Århus og AGF på Ceres Park, hvor gæsterne kunne rejse hjem med en storsejr på 4-1.

Efter kampen var det en tydeligt mærket Morten Duncan Rasmussen, som stillede op til interview med TV3 Sport, og han lagde ikke skjul på sin skuffelse over han og holdets præstation.

- Hvad der sker? Ja, du har vel set kampen. Vi spiller ret meget under niveau, og så taber man, og så er det sådan set ligemeget om det er tophold eller bundhold, hvis man ikke selv som hold leverer på dagen, så taber vi to igen, sagde han til TV3 Sport 1.

Den høje angriber havde svært ved at forklare, hvorfor AGF ikke spillede op til deres niveau, men erkender, at der skal andre boller på suppen fremover.

- Det sker jo altid i fodbold, at folk spiller under niveau, vi er selvfølgelig utrolig skuffede, og ikke tilfredse med den indsats, som vi leverer. Det skal vi helt sikkert lave om på. Det er jo pinligt, men hvorfor det sker, det er du bedre til at svare på, end jeg er.

Optaktene til kampenen mellem AGF og Randers har i de seneste sæsoner været præget af drillerier, og selvom det ikke er rart at tabe til lokalrivalerne på hjemmebane, så er et hjemmebanenederlag ikke værre end at tabe på udebane, bedyrer Morten Duncan Rasmussen.

- Det er klart, vi er skuffede over, at vi skuffer vores hjemmefans, men jeg vil sige, at jeg har en lige så ringe følelse, som hvis vi havde gjort det i Randers. Vi går på banen hver eneste gang for at levere som holdt og som individuelle spillere, og når vi ikke gør det, så gør det ondt indeni.

Med nederlaget har AGF fortsat blot otte point i Superligaen, mens målscoreren nu er minus tre.