Duncan: Vil være sindssygt at komme i finalen
Superliga

Duncan: Vil være sindssygt at komme i finalen

Morten 'Duncan' Rasmussen er ikke i tvivl om, hvad det vil betyde at komme i pokalfinalen.

Tirsdag aften spillede AGF sig i sin første pokalsemifinale i 20 år, da de vandt 3-0 ude over SønderjyskE.

AGF's hjemvendte søn, Morten 'Ducan' Rasmussen, var manden, der åbnede målscoringen, da han scorede i sin blot anden kamp efter sit skifte fra FC Midtjylland.

Det betød dog ikke, at angriberen jublede over sin personlige succes.

- Det var da fint at få scoret. Det var med til at hjælpe holdet til den sejr, vi fik. Så det var fint, sagde han efter kampen til stiften.dk.

En sejr betyder alt for 'Duncan'. Det viste han, da han blev spurgt, hvad det eventuelt ville betyde for ham at komme i en pokalfinale med AGF.

- Det vil da være sindssygt stort at komme i finalen, men det ville det være ligegyldigt, hvor jeg spillede. Det handler om at vinde. Nu er jeg i AGF. Og så handler det om at vinde sammen med AGF, fortalte han til stiften.dk.

AGF skal i pokalsemifinalerne enten møde vinderen af Skive/Brøndby, FC København/Randers FC eller FC Roskilde/AaB.