Video : Tipsbladet
Superliga

EfB-anfører åbner op for klubskifte: Skal tale med træner om hans planer

Markus Halsti vil meget gerne med Finland til EM, men det kommer han ikke som bænkevarmer i Esbjerg. Så hvis vinteropstarten indikerer, at han skal være reserve i foråret, vil han overveje sin fremtid.

I november skrev det finske landshold national fodboldhistorie. Det kvalificerede sig til en slutrunde for første gang nogensinde, og med på banen var blandt andre de to Esbjerg-spillere Joni Kauko og Pyry Soiri.

En tredje EfB'er drømmer dog om, at også han kommer med til slutrunden til sommer. Markus Halsti har ellers ikke været en del af landsholdet i et års tid, og han er fyldt 35 år, men det får ham ikke til at opgive drømmen.

Læs også:Esbjerg-træner ofrer anføreren: Alle har et udløb

Problemet er bare, at Halsti har mistet sin plads i Esbjerg, og på den måde kommer han i hvert fald ikke med til EM. Så anføreren vil til januar overveje sin klubfremtid, hvis han stadig ligner en reserve.

– Lige nu ser jeg tiden an. Og det er givet, at jeg vender tilbage til Esbjerg og begynder træningen efter nytårspausen. Så må jeg se, hvordan Lars Olsen disponerer med hensyn til blandt andet indkøb nye spillere. På baggrund af det er det da sandsynligt, at jeg skal have en snak med ham om, hvilke planer han har med mig, siger Halsti til Ekstra Bladet.

Læs også:Esbjerg-træner kræver defensive forstærkninger

Netop nye spillere var noget af det, cheftræner Olsen talte om efter søndagens 3-0-nederlag til Randers FC.

- Vi kan selvfølgelig træne os til at blive bedre i defensiven, men når det ikke lykkes, må vi kigge på alternativer, og som jeg ser det, så skal vi have styrket defensiven, sagde Esbjerg-træneren.

Esbjerg har lukket 35 mål ind i 20 Superliga-kampe i efteråret. Kun Silkeborg IF med 46 har indkasseret flere. Halsti var sat af i de tre foregående kampe før den mod Randers, men var med igen på grund af Rodolph Austins karantæne.

Læs også:Esbjerg fB-profil erkender: Ikke mange chancer tilbage

Læs også:Skiftede for at spille, men spiller aldrig: Man sidder og gejler sig selv op

Læs også:Randers-profil om flot oplæg: Dejligt at sende Kauko ud efter pølser