Esbjerg fB stod for den første trænerfyring i den indeværende Superliga-sæson, da de fyrede John Lammers i sidste uge efter en skuffende sæsonstart, der blot havde budt på fem point på ni kampe.
I stedet har assistenttræner Claus Nørgaard overtaget tøjlerne midlertidigt, og han lagde ud med en sejr over Brøndby IF søndag.
Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet
Trænerskiftet havde altså den ønskede effekt, i hvert fald i første omgang, og Esbjerg fB’s midtbaneprofil Jacob Lungi Sørensen erkender, at det har givet ny energi.
Det fortæller han til Jydske Vestkysten.
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Det ligner en håbløs opgave for rekord-Kent
- En trænerfyring giver bare noget ny energi, og var vi nok gået lidt døde i det med John, siger ”Lungi”, der ellers kun har rosende ord til overs for John Lammers:
- Men samtidig skal vi ikke tage noget fra ham og det, han har gjort for denne klub. Jeg kan virkelig godt lide ham både som menneske og træner, og vi kan vel godt sige, at denne sejr var til ham.
Esbjerg fB ligger nummer 13 i Superligaen efter 10 runder og møder i næste runde AC Horsens.