• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mikkel Sloth

EfB-sportschef åben for transfers: Tingene forandrer sig hurtigt

Esbjerg er tilfredse med truppen, og vil som udgangspunkt ikke handle mere ind, men vil heller ikke afvise at klubben kan blive tvunget til at reagere

Af Mikkel Sloth

Esbjerg kunne for to dage siden præsentere Viktor Tranberg fra FC Nordsjælland som seneste signing, og indtil videre er der kommet fire nye ansigter i truppen foruden unge Patrick Egelund, som kommer fra klubbens eget U19-hold.

I et interview med JydskeVestkysten erklærer Esbjergs sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, at sidste sæsons bronzevindere nu er tilfredse med truppens sammensætning. Men han vil ikke afvise fuldstændig, at Esbjerg kan blive nødt til at handle på et senere tidspunkt i transfervinduet, hvis omstændighederne kræver det.

- Det er rigtigt, at vi med den økonomi, vi har til rådighed, er tilfredse med den trup, vi har fået sammensat, og som udgangspunkt skal vi ikke handle mere, men du ved også godt, at i fodboldens verden forandrer tingene sig lynhurtigt, og meget kan se helt anderledes ud om tre uger, fortæller sportschefen.

Udover Viktor Tranberg har Esbjerg blandt andre også hentet den finske landsholdsspiller Pyry Soiri til midtbanen samt offensivspilleren Nicklas Røjkjær fra Viborg.

I sæsonens første kamp tabte Esbjerg 1-0 til FC Midtjylland, og skal i weekenden forsøge at revanchere nederlaget på hjemmebane mod Hobro.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.