• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

EfB-træner vil have forstærkninger: Nogle spillere er blevet for magelige

John Lammers vil have en eller to forstærkninger til Esbjerg fB, fordi nogle af hans nuværende folk er blevet for magelige og føler sig for sikre på deres positioner.

Af Anders Dehn

I går kunne John Lammers se sit hold falde sammen, men han kunne ikke gøre noget ved det. Han havde selv karantæne, så derfor måtte han se passivt til, mens AaB bankede Esbjerg fB 4-0 i Aalborg.

Dermed har EfB fortsat kun ét point efter nu fem Superliga-kampe, og mens sportschefen er tilbageholdende med at love forstærkninger, er cheftræneren anderledes ligefrem, hvad angår sine ønsker:

Læs også: Esbjerg-boss åben for forstærkninger: Vi holder øje med markedet

Han vil gerne have nogle nye spillere, fordi truppen mangler konkurrence om pladserne.

- Vi arbejder på det, og jeg vil gerne have en eller to nye. Også fordi nogle af mine spillere måske er blevet for magelige, fordi de ved, at de er ret sikre på holdet. Vi kan godt bruge noget frisk blod til at skabe mere konkurrence. Vi får tilbudt masser af spillere, men vi venter på den eller de rette, det skal være nogen, der kan forstærke os med det samme, siger John Lammers til JydskeVestkysten.

Esbjerg har i forvejen hentet Pyry Soiri, Niklas Røjkjær, Viktor Tranberg og Mathias Rosenørn til klubben denne sommer. Af dem startede kun førstnævnte inde mod AaB søndag eftermiddag. 

Man må dog forvente, at sportschef Jimmi Nagel Jacobsen har en stram økonomi at arbejde med. EfB har samlet lavet 72 millioner kroner i underskud de tre seneste år, og klubben har været nødt til at låne penge af sponsorer til driften.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

OB har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.