Transfervinduet lukkede i langt de fleste lande, da onsdag blev til torsdag i denne uge, og dermed er de fleste trupper nu på plads i Superligaen. Dog er det stadig muligt at skifte klub til et af de lande, hvor transfervinduet stadig er åbent.
En spiller som FC MIdtjyllands Martin Pusic fik ikke sit skifte til Standard Liege i stand, og derfor er han en af de spillere, der kan være på jagt efter en ny arbejdsgiver. Der er dog ikke mange steder, hvor transfervinduet er åbent, og udover en række nationer udenfor Europa er det småt med muligheder.
Her er et lille overblik over nogle af de lande, der kan være aktuelle for spillere i Superligaen, hvis de skal væk fra deres klub:
5. september
Rumænien
Finland
Slovakiet
7. september:
Bulgarien
8. september:
Tjekkiet
1. februar 2017:
Australien
Hvis en spiller er transferfri, kan han desuden skifte klub kvit og frit uden hensyntagen til transfervinduernes lukketider.