• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Efter transferkritik af Silkeborg: Vi var i dialog med 45 spillere

Foto: Silkeborg IF

Silkeborg IF's fans har kritiseret klubledelsen for at købe for ikke at forstærke holdet nok, og onsdag mødtes parterne til en snak. Ledelsen fortalte, at den afgav seks transferbud, hvoraf to var de største i klubbens nyere historie.

Af Anders Dehn

Silkeborg IF har fået en skrækkelig start på Superligaen, og holdet mangler stadig at vinde efter 10 runder af turneringen. Det har affødt krads kritik fra klubbens fans, der mener, at SIF ikke handlede nok i transfervinduet.

Onsdag mødtes ledelsen og fans til et læserarrangement hos Midtjyllands Avis, hvor de fremmødte blandt andet kunne få svar på, hvorfor Silkeborg ikke brugte nogle flere af de millioner, klubben har til rådighed efter videresalgsbeløbene fra Robert Skov og Kasper Dolberg.

Læs også:Skuffet Silkeborg-midt: har haft problemer med at præstere

Det forsøgte den også, forklarede Jesper Stüker. Silkeborg var ifølge sportschefen i dialog med 45 spillere, og klubben var villig til at lægge store beløb.

- Vi lagde seks transferbud i dette vindue, og to af dem var faktisk de højeste, der er givet her i SIF i nyere tid. Vi har strakt os langt i forsøget, sagde Jesper Stüker ifølge Midtjyllands Avis.

Læs også:Midt i krisen: Silkeborg forlænger med talent

Mens de store indkøb udeblev, hentede SIlkeborg trods alt syv nye spillere til klubben. I løbet af sommeren kom Rafael Romo, Mads Maalund, Emil Holten, Mathias Hebo Rasmussen, Milan Massop, Filip Lesniak og Nicolai Vallys til Søhøjlandet.

Det har indtil videre ikke været nok for SIF, der ligger sidst i Superligaen. Holdet har blot tre point efter 10 runder, og der er allerede ni point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Læs også:SIF-chef freder Kent Nielsen trods elendig sæsonstart

Læs også:Sportschef freder Kent Nielsen: Han skal ikke være nervøs

Læs også:Silkeborg og Ronnie Schwartz er ikke i dialog om ny kontrakt

Superliga

Mere Superliga

Fokus