Det blev Lyngby og ikke Silkeborg, som Randers har haft større problemer med i denne sæson, og det glæder kronjydernes forsvarsspiller Erik Marxen.

I efteråret så det meget, meget skidt ud for Randers FC, men vikariende træner Rasmus Bertelsen har i foråret fået vendt skuden og har gjort det så godt, at Randers FC nu er tæt på redning.

Det kræver "bare" en samlet sejr over Lyngby Boldklub - så vil Randers-holdet kunne gå på sommerferie med vished om, at klubben også har et Superliga-hold næste år.

Det var enten Silkeborg eller Lyngby, Randers skulle møde, og når det nu skulle være, var Lyngby at foretrække for Randers. Silkeborg har kronjyderne ikke slået i tre forsøg denne sæson, mens holdet omvendt har vundet tre af fire opgør mod Lyngby og har spillet det sidste uafgjort.

Så Randers-holdet er fint tilfreds med at møde Lyngby.

- Til gengæld har vi favoritrollen, mens de vil være underdogs, og det kan nogle gange godt være en fordel at være det undertippede hold i sådan nogle kampe, men der vil altid være fordele og ulemper. Jeg er alt i alt rigtig fortrøstningsfuld, siger Erik Marxen til Randers Amtsavis.

Klubben slog FC Helsingør samlet over to kampe - skulle det ende med et samlet nederlag til Lyngby, skal Randers spille playoff-kampe mod nummer tre fra NordicBet Ligaen om en plads i næste sæsons Superliga.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO