• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Erik Sviatchenko melder sig klar til torsdagens guldkamp

Erik Sviatchenko missede FC Midtjyllands opgør mod OB søndag aften, men han melder sig klar til torsdagens guldkamp mod FC København.

Af Ole Hoffskov

Guldmedaljerne lander enten i København eller Herning i denne sæson, og skærtorsdag står de to rivaler fra FC København og FC Midtjylland ansigt til ansigt i Telia Parken i den første guldkamp i mesterskabsspillet.

FCK er foran med fem point før kampen, så en hjemmesejr vil sende ulvene gevaldigt i tovene. En sejr er næsten et ufravigeligt krav set med FC Midtjylland-briller, og i den forbindelse kan holdet glæde sig over, at de kan stille i stærkste opstilling i nationalarenaen.

Erik Sviatchenko sad udenfor i søndagens 2-0-sejr over OB, og det har man bidt lidt negle over på heden, men nu fastslås det, at Sviatchenko er klar til torsdagens guldkamp. Forsvarsspilleren siger selv til Herning Folkeblad, at det ikke bør blive noget problem at være med mod FCK, selv om han har følt lidt stivhed i højre baglår.

Mod OB manglede også Paul Onuachu for FC Midtjylland, men det var på grund af karantæne, og han er dermed også klar til mødet med FC København. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus