Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg er uden fem spillere mod Vejle

Når de to oprykkerhold mødes fredag i Vejle, er EfB uden fem spillere.

Esbjerg fB har været flyvende i Superligaen, hvor klubben har hentet 12 point i de seneste fem kampe. Fortsætter det, vil klubben ikke bare redde sig en ny sæson i Superligaen, den vil også spille med i den absolutte top.

Det er nok utopi at tro på, at pointhøsten fortsætter, men klubben får dog alligevel en god mulighed for at sætte yderligere tre point i banken, når Vejle fredag aften er modstanderen i et opgør, der spilles i Vejle.

Formkurven hos de to oprykkerklubber peger i hver sin retning - VB har ikke fundet siden første spillerunde, mens vi lige har udfoldet Esbjergs flotte form.

Men man ved jo aldrig i fodbold, og Esbjerg må da også undvære flere profiler i opgøret. Klubben har netop offentliggjort sin trup til opgøret mod Vejle, og her er Daniel Anyembe, Emmanuel Oti Essigba, Kristian Riis, Klaus Moesgaard og Rafael van der Vaart ude med skader. Oti og van der Vaart er kun væk nogle dage.

EfB's trup til opgøret er som følger.

Jonas Jensen
Jeppe Højbjerg
Simon Bækgård
Agus Garcia
Markus Halsti
Lasha Parunashvili
Joni Kauko
Rodolph Austin
Adrian Petre
Adnane Tighadouini
Jesper Lauridsen
Mark Brink
Brent McGrath
Yuri Yakovenko
Jeppe Brinch
Mathias Kristensen
Nikolaj Hagelskjær
Jacob Lungi Sørensen