Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg kan give debut til fem spillere mod FC København

Esbjerg-træner Lars Olsen udtager fem mulige debutanter og ser bort fra store profiler.

Sidste sæsons bronzevindere fra Esbjerg fB er på overlevelsesmission i den kommende halvsæson, og for at stå stærkere var vestjyderne særdeles aktive i januars transfervindue, hvor en lang række nye spillere blev hentet til klubben.

Det vil sige, at ikke færre end fem spillere kan få debut i blåt og hvidt, når Esbjerg tager imod FC København i Superliga-premieren fredag aften. Vito Mannone, Rafal Kurzawa, Franz Brorsson, Søren Reese og Ante Erceg er alle med i cheftræner Lars Olsens trup. Det samme er Kevin Conboy, der kan gøre comeback for vestjyderne ni år efter, at han forlod klubben.

Læs også:FCK må undvære fem spillere i Superliga-premieren

Esbjerg fB må til gengæld undvære Daniel Anyembe og Pyry Soiri, der døjer med skader. Værd at bemærke er det også, at Jeppe Højbjerg, Viktor Tranberg, Adrian Petre og anfører Markus Halsti ikke er med i truppen. EfB kommer ikke med nogen begrundelse.

Her er Esbjerg-truppen mod FCK:

Læs også:Esbjerg-anfører erkender: Det er ikke en særlig god situation for mig

1 Vito Mannone
2 Jonas Mortensen
6 Lasha Parunashvili
7 Joni Kauko
8 Rodolph Austin
10 Mohammed Dauda
12 Rafal Kurzawa
14 Franz Brorsson
17 Kevin Conboy
20 Søren Reese
23 Yuriy Yakovenko
25 Jeppe Brinch
26 Mathias Kristensen
35 Mathias Rosenørn
38 Jacob Lungi Sørensen
47 Patrick Egelund
50 Mads Larsen
77 Ante Erceg

Læs også:Optakt: Esbjerg fB - FC København

Læs også:To af rivalerne er væk: FCK-angriber vil være Superliga-topscorer

Læs også:Blog: 10 ting jeg glæder mig til i Superliga-foråret