Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg sparer profiler - men Rafael van der Vaart er klar til comeback

Nogle af de spillere, der har spillet mest for Esbjerg fB på det seneste, får et hvil, men til gengæld er Rafael van der Vaart med i eftermiddagens pokalkamp, efter han har siddet ude i de seneste kampe.

Sydbank Pokalen fortsætter i eftermiddag og aften, og et af de Superliga-hold, der skal i aktion, er Esbjerg fB. Vestjyderne skal besøge Jammerbugt FC fra 2. division, men det bliver uden nogle af holdets normale profiler.

Målmand Jeppe Højbjerg, anfører Markus Halsti, topscorer Joni Kauko og backen Jeppe Brinch er eksempelvis ikke udtaget til truppen, selv om de ikke er skadet. Det er til gengæld folk som Emmanuel Oti Essigba, Kristian Riis, Daniel Anyembe og Klaus Moesgaard.

Der er dog også godt skadesnyt for cheftræner John Lammers, der igen råder over sin landsmand Rafael van der Vaart. Han har siddet ude i holdets seneste kampe, men er nu blevet så klar, at han kan indgå i kamptruppen. Han har hidtil fået 46 minutter fordelt over to indskiftninger.

– Vi har AGF på søndag, og vi vil derfor rotere og give spilletid til nogle af dem, som ikke spiller så ofte. Jeg stoler på min trup, og nogle får nu chancen for at bevise dem selv og yde en god indsats. Forhåbentligt står vi med en sejr efter opgøret og dermed et skridt længere i pokalturneringen, siger John Lammers til klubbens hjemmeside.

Hele truppen ser ud som følger.

1. Jonas Jensen
30. Mads Kikkenborg

3. Simon Bækgård
4. Agus Garcia
6. Lasha Parunashvili
8. Rodolph Austin
9. Adrian Petre
10. Rafael van der Vaart
11. Adnane Tighadouini
14. Jesper Lauridsen
18. William Møller
21. Mark Brink
22. Brent McGrath
26. Mathias Kristensen
29. Noah Nurmi
32. Nikolaj Hagelskjær
38. Jacob Lungi Sørensen
50. Mads Larsen