Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg tager på tur efter mentalt udfordrende periode

Det er hård kost at være Esbjerg fB-spiller, og derfor skal truppen lade op til slutspillet ved at komme lidt væk fra hverdagen.

Efter søndagens afsluttende runde i Superligaens grundspil stod det klart, at Esbjerg fB lå sidst i tabellen. Det blev en foreløbige kulmination på snart tre dårlige år for den vestjyske klub, der også var nedrykningskandidater i de to foregående sæsoner.

Men EfB har endnu masser af tid til at redde livet i den bedste række, når slutspillet går i gang. Her er man i gruppe med Randers FC, AC Horsens og OB, og i forberedelserne til de kampe kommer holdet lidt væk fra den daglige trummerum. 

Esbjerg udnytter således den kommende landskampspause til at rejse bort.

- Vi holder fri i næste weekend og drager bort på en tur, siger cheftræner Lars "Lungi" Sørensen til Ritzau.

- Den seneste periode har været mentalt udfordrende for os, så nu skal vi have ladet batterierne op, inden vi vender tilbage med frisk energi

Forud for slutspillet ligger "Lungi" og co. sidst i holdets slutspilsgruppe og har fem point op til AC Horsens på de pladser, hvor man undgår de altafgørende playoffkampe mod nedrykning. 

Få overblikket over Esbjerg og alle de andre holds slutspil her.