• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Esbjerg-træner efter sen pokalsejr: Spillerne trængte virkelig til det

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Esbjerg fB scorede to mål til allersidst mod AB, og så vandt Superliga-holdet alligevel onsdagens pokalkamp. Den succesoplevelse faldt på et tørt sted.

Af Anders Dehn

Da onsdagens pokalkamp gik ind i sit 89. minut, var Esbjerg fB fra Superligaen stadig bagud mod AB fra 2. division. Endnu en fiasko for det kriseramte mandskab syntes uundgåelig. Men så tog Jacob "Lungi" Sørensen affære.

Først var det hans skud, som Yuri Yakovenko gled i mål, og i overtiden sparkede han en returbold i nettet. Pludselig stod der 2-1 til gæsterne, der dermed vandt for første gang, siden de slog BK Marienlyst ligeledes i Sydbank Pokalen i slutningen af september.

Læs også:EfB-back vil bygge videre på sen pokalsejr mod Brøndby

Så gjorde det mindre, at EfB vandt over en modstander fra den tredjebedste række i meget lidt overbevisende stil. En sejr er en sejr, og det var længe siden, spillerne havde fejret sådan en. Så den lettede.

- Lad os håbe, at denne succesoplevelse kan give os noget til de kommende kampe. Man kan virkelig mærke på spillerne, at de trængte til det, siger cheftræner Lars Olsen til JydskeVestkysten.

Læs også:Stort comeback i slutminutterne sikrer Esbjerg pokalsejr - ACH sejrede på Amager

Den nyansatte Olsen er dermed fortsat ubesejret i jobbet, efter hans hold spillede 1-1 mod AC Horsens i fredags. Søndag får Esbjerg chancen for gøre det til en lille stime af ubesejrede kampe, når holdet gæster Brøndby IF.

Dem har EfB ikke tabt til siden juli 2016. De seneste seks indbyrdes opgør er endt med fem vestjyske sejre og en enkelt uafgjort. 

Med pokalsejren vandt Esbjerg en plads i kvartfinalerne, hvor AGF venter. Den kamp spilles i begyndelsen af marts hjemme på Blue Water Arena.

Læs også:Tre Superliga-spillere udtaget til Finlands skæbnekampe

Læs også:Brøndby-spiller efter fem nederlag: Vi har noget at bevise mod Esbjerg

Læs også:Lars Olsen vil finpudse systemet i pokalkamp

Superliga

Mere Superliga

Fokus