Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg-vikar inden FCK: Måske ikke det værste tidspunkt at møde dem

Esbjerg tager til Parken for at møde et ramt FC København-mandskab, og det kan være vestjydernes chance, erkender træneren Claus Nørgaard.

Esbjerg fB står fortsat med en midlertidig træner i Claus Nørgaard, selvom klubben har haft en landskampause til at finde en permanent løsning.

Nørgaard har selv fraskrevet sig interesse i det jobbet på længere sigt, men står altså i spidsen, når esbjergenserne søndag eftermiddag skal på en svær opgave mod mestrene FC København i Parken.

Der kunne dog være værre tidspunkter at møde storholdet på, da FCK kommer med en enkelt sejr i de seneste fem Superliga-kampe.

- Det er altid svært at spille mod FCK på udebane. Omvendt har de nogle karantæner og skader til nogle af deres bedste spillere, og det gør måske vores chancer for et godt resultat større. Derfor er det måske ikke det værste tidspunkt at møde dem på, siger Claus Nørgaard til jv.dk.

Esbjerg kommer dog heller ikke i storform, da de har hentet en enkelt sejr i de seneste seks kampe.