Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjergs vikarierende chef vil se angrebslyst mod Brøndby

Esbjerg skal søndag forsøge at tage den femte sejr på stribe mod Brøndby, som vestjyderne har et godt tag på. Cheftræneren vil se noget offensivt.

Søndag skal Esbjerg fB forsøge at udbygge en noget bemærkelsesværdig statistik, når bronzevinderne tager imod Brøndby IF.

Esbjerg har nemlig vundet samtlige af de seneste fire indbyrdes opgør.

Læs også:Mukhtar vil bryde dårlig statistik mod Esbjerg: Vi skal vise, vi er bedre

- Vi skal finde det udtryk frem, som vi tidligere har haft så stor succes med. Det består blandt andet af ydmyghed og hårdt arbejde i samtlige minutter, og det skal vi ud og vise EfB-fansene på søndag, siger Esbjergs vikarierende cheftræner Claus Nørgaard til klubbens hjemmeside.

Esbjerg har i de forgangne fire kampe mod Brøndby taget lutter etmålssejre og sågar holdt Brøndby fra at score tre gange. Det er dog ikke noget defensivt udgangspunkt, som Nørgaard fremhæver inden søndagskampen.

Læs også:Optakt: Esbjerg fB - Brøndby IF

- Fundamentet er en vigtig grundpille i vores spil, så det skal vi have helt styr på mod Brøndby. Samtidig skal vi være målsøgende og angrebslystne, når vi nærmer os deres mål, og det tror jeg på, at vi vil se søndag.

Esbjerg fB - Brøndby IF sparkes i gang søndag klokken 16.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvordan folder den helt store faceoff-runde sig ud?

Læs også:John Lammers: Vil med glæde træne en dansk klub igen

Læs også:Ny Esbjerg-spiller tvivlsom til Brøndby-kamp