Fans dybt uenige: En skændsel og historieløst!

Tipsbladets Fanklubben reagerer på den nye regel vedrørende pokalfinalens placering.



I starten af september kunne Divisionsforeningen melde ud om en markant ændring af pokaltuneringen. 

Fremover skal det nemlig “så vidt muligt undgås”, at et hold spiller pokalfinalen på “hjemmebane”, som når FC København for eksempel i foråret spillede finale mod FC Midtjylland i Parken. 

– Baggrunden for beslutningen er sportslig retfærdighed og den kendsgerning, at én af præmierne til vinderen af pokalfinalen er en attraktiv vej til de europæiske klubturneringer, lød det i pressemeddelelsen.

Men hvad siger Superliga-fansene? 

Tipsbladet har spurgt medlemmerne af vores koncept Fanklubben, hvor fans af alle 12 hold giver sit syn på forskellige ting vedrørende deres favoritklub eller Superligaen, og her har ni givet deres besyv med om pokalændringen.

Og Fanklubben er ikke i tvivl om, hvad de synes: Pokalfinalen skal spilles i Parken – punktum. 

Her er de ni fans begrundelser og tanker om pokalfinalens placering. 

Lars Nowak, AGF-fan

– Pokalfinalen skal spilles i Parken! Det bør der ikke være nogen tvivl om. Det er nationalarenaen, og det er dér, en finale hører hjemme. Beslutningen om fremover at undgå at bruge et stadion, hvis det giver et af finaleholdene hjemmebanefordel – for eksempel FCK i Parken – betyder, at man nu kan ende med forskellige stadions fra år til år. Det, synes jeg, er fjollet. Parken er nationalarenaen, ikke FCK’s hjemmebane den dag, og den slags overvejelser bør simpelthen ikke stå i vejen for, at finalen ligger det rigtige sted hvert eneste år.

– Jeg har selv oplevet en pokalfinale to gange, og selvom resultatet ikke blev som håbet, var hele dagen – stemningen, forventningerne, turen derover – en kæmpe oplevelse, som man husker længe efter. Det er den slags, en finale skal have, og den kan man simpelthen ikke genskabe andre steder. Med al respekt for Herning og Esbjerg, så dufter det bare ikke af pokalfinale på de stadions.

– Selvfølgelig skal der findes et fornuftigt alternativ de gange, hvor Parken rent faktisk ikke kan bruges – og her kan det kun være Brøndby Stadion og det nye Aarhus Stadion, der skal i spil. Men lad nu være med at gøre det til en årlig øvelse i at undgå en enkelt klubs hjemmebanefordel. Parken bør være og forblive det faste udgangspunkt, punktum.

Kasper Henriksen, FC Nordsjælland-fan

– Pokalfinalen hører til i Parken!

– For mig kan det slet ikke være til diskussion. Traditionen tro skal en pokalfinale afvikles i Parken, og alle andre alternativer vil blive en halvfesen oplevelse for alle aktører. Jeg har selv været så heldig at se Nordsjælland vinde to pokaltitler i Parken, og det er bare en speciel dag, som man ikke skal ændre på.  

– Jeg med på, at der kan være nogle økonomiske fordele for FCK, men så må man kigge det. Jeg synes, at vi generelt er ved at komme væk fra alt det smukke ved fodbolden, både ift. VAR og nu en pokalfinale, som måske skal rykkes. Jeg synes, at det er ærgerligt for dansk fodbold.

Morten Munksgaard, Lyngby Boldklub-fan

– Pokalfinalen skal spilles på Danmarks nationalstadion. Punktum.

– Alt andet er en skændsel og historieløst. Enhver fodboldelsker forbinder Kristi Himmelfartsdag med pokalfinale – akkurat som Parken også er synonym med pokalfinalen, uagtet hvem der møder hinanden. I 2024 var jeg selv som københavner inde og overvære en jysk folkefest mellem Silkeborg og AGF, og stemningen var helt ekstatisk. Både i Fælledparken forud for kampen, på stadion og især efter kampen, hvor jyderne overtog hovedstaden. Fantastisk at være en del af som neutral tilskuer. Der var over 36.000 tilskuere, hvilket var det højeste tilskuertal til en pokalfinale siden 2004. Så argumentet om, at jyske hold og fans ikke vil til København, holder ganske enkelt ikke.

– Når det er sagt, synes jeg også, det er forkert, hvis FCK skal tjene mere på pokalfinalen end de hold, der faktisk spiller i den. Jeg ved ikke, om det er muligt, men mon ikke man kan lave en aftale, hvor FCK får dækket kampdagsudgifterne og samtidig får nogle VIP-billetter til deres sponsorer? Så kan pokalfinalen fortsat blive spillet hvor den skal – i hovedstaden, på landets største stadion og hvor landsholdet spiller.

Morten Svan, Brøndby-fan

– En pokalfinale mellem Brøndby og FCK i Esbjerg? Nej vel.

– Pokalfinalen skal selvfølgelig spilles i Parken. Der er ganske enkelt ikke et reelt alternativ, hvis du spørger mig. Det er landets største stadion og den bedste ramme for fanmarcher, fanzoner og den samlede pokalfinaleoplevelse. Dertil kommer traditionerne og symbolværdien i at spille på nationalstadion.

– FCK kan have en mindre hjemmebanefordel, men det bør kunne håndteres praktisk, eksempelvis ved at lade dem være udehold.

– Ja, der er også en økonomisk gevinst for Parken Sport & Entertainment. Men det er nu engang fordelen ved at eje og drive landets største stadion midt i landets hovedstad med den dertilhørende (formentlig) højeste udgift til vedligehold osv. Og historierne om proppenge og urimelige økonomiske vilkår må man kunne forhandle sig ud af. Det er ikke et argument for at flytte dansk fodbolds formentlig største enkeltstående kamp.

Jesper Koerstz Jensen, Silkeborg-fan

– Jeg har to ideer, som Divisionsforeningen må planke kvit og frit: Den ene er at spille pokalfinalen i Parken, landets nationalstadion, som er bygget til at huse særlig store fodboldkampe. Rigtig mange danskere har minder om at tage i Parken til netop disse kampe, og det er bare noget særligt at rejse en hel eller halv by til København og forsøge at fylde halvdelen af det store stadion. Så hvis man vil værne om turneringens historie og traditioner, spiller man naturligvis i Parken. 

– Den anden ide er at sælge turneringens rettigheder til en landsdækkende tv-station som giver alle danskere mulighed for at følge med. Men den er ide er så oplagt, at den næppe er nødvendig at nævne. 

– Ps. Hvis man gerne vil slå turneringen ihjel, skal man gemme den bag en betalingsmur og spille finalerne i Herning.

Philip Tejlgaard, Sønderjyske-fan

– Pokalfinalen er jo den største enkeltstående kamp i dansk fodbold, derfor burde den også spilles på det største stadion i Danmark, nemlig Parken. Omgivelserne for at planlægge en unik dag både på og udenfor banen passer bare bedst med de faciliteter, som Parken og de ud omkringliggende faktorer kan tilbyde. Derfor giver det mest mening at den ikke går på “runde” fra stadion til stadion.

Tejlgaard_Philip

Ryan Svale Andersen, FC Midtjylland-fan

– Jeg har været til størstedelen af FCM’s syv pokalfinaler – de fleste i Parken og én enkelt på Brøndby Stadion. Og jeg oplevede en markant forskel. Det var bare ikke den samme følelse på Brøndby Stadion som i Parken.

– I min optik skal pokalfinalen spilles på Danmarks største stadion. Det er den største enkeltstående kamp i dansk fodbold, og den fortjener både et stort stadion og de rammer, der følger med. Så længe vi ikke har et separat nationalstadion, skal finalen efter min mening spilles i Parken.

– Hele oplevelsen ved at tage fra Jylland til København med familie og venner er en del af pokalfinalen – også selv om hjemturen naturligvis er noget sjovere med en sejr end et nederlag. Skal der være et alternativ til Parken, kan jeg godt se en mening i at skifte mellem Parken og det nye stadion i Aarhus fra år til år. Grundlæggende er jeg dog tilhænger af Parken som fast spillested.

Tobias Sonne Olsen, FC København-fan

– Mit talent har aldrig gjort mig tilnærmelsesvis tæt på noget, der minder om en pokalfinale. Men hvis jeg var spiller, der havde kæmpet hele livet for den kamp, så ville jeg virkelig være skuffet over, at jeg skulle synge nationalmelodien i Esbjerg eller Herning. Det er sikkert to fine steder, men en pokalfinale hører hjemme på nationalstadionet, og det er altså Parken.

– Jeg nægter at tro på, at nogen spillere ønsker at spille finalen et andet sted end der. Det er også nemt for mig, som Københavner, at sige, at det skal være i København, men at holdene har muligheden for at troppe op med 15.000 fans sådan en dag, det må trumfe nogle jakkesæts mindreværd over en evt. minimal fordel for FCK.

– En fordel, jeg ikke helt kan se dog. Hvis det handler om økonomien, så må man jo lave en model for det, men at fratage spillere, fans og klubber muligheden for en festdag med så mange fans som muligt er simpelthen latterligt. Jeg kan forstå på jakkesættene i Divisionsforeningen, at de synes Parken er det rette sted helt optimalt, men det handler om fordelen for FCK. Jeg kan ikke se, fordelen er så stor, at vi skal ændre på traditionen, og jeg har til gode at høre det helt gode argument for det.  

Peter Birch, Viborg-fan

– Pokalfinalen skal under alle tænkelige omstændigheder spilles på Danmarks nationalstadion Parken. Pokalturneringen i sig selv er desværre stærkt underprioriteret i Danmark, men burde have en ligeså stor betydning og vigtighed, som man eksempelvis ser med FA Cuppen i England. Findes der noget mere besnærende end drømmen om at gå fra marken til parken?

– Pokalturneringen er hele landets fodboldfest og altid fyldt at gode fortællinger om de små, der narrer de store. Jeg håber i øvrigt, at Brabrand går hele vejen, så Viborgs skamfulde exit trods alt giver lidt mening.

Peter Birch




► LIVE

LIVE: Træner meldes fyret midt under kamp

‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

– Så er han nok færdig Manchester United!

– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?

Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert

Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

‘De har Superligaens dårligste målmænd’

Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

Her kan du se LASK mod Liverpool

Langer ud efter verdensstjerne: ‘Sikke en idiot’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Rundens Hold i Superligaen – 10. runde

Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview

Denne klub bejler til Thomas Frank

‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Parken bekræfter: FC København kan blive solgt

Manchester United-stjerne chokerer på direkte tv

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

Presses Højbjerg ud? ‘Denne klub er interessant’

Viking-anfører stikker til verdensstjerne

Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt

Medier: Afsøger mulighed for at sælge FCK

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Skrev kontrakt med Lyngby: Havde ikke andet valg

Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’

– Helt særlig situation med Dolberg