Video : Tipsbladet
Superliga

Fattet Riddersholm: Har ikke opnået noget endnu

SønderjyskE har ikke opnået noget endnu trods en vigtig sejr over Lyngby søndag, slår Glen Riddersholm fast.

I søndags var SønderjyskE ikke mange minutter fra at tabe til Superligaens bundprop, Silkeborg IF, men en uge senere er holdet i pokalfinalen og kommet tre point nærmere overlevelse.

Søndag eftermiddag vandt Glen Riddersholms mandskab nemlig 1-0 over Lyngby, og det var cheftræneren godt tilfreds med.

- Jeg er super glad på holdets vegne over, at vi kom igennem den her helvedsuge med en pokalsemifinale og mange spillere, der var ristede. Derfor var jeg også glad for, at vi kunne indskifte fem, for jeg havde i hvert fald tre mere, der trængte til det.

- I det store billede synes jeg, det er fortjent, at vi vinder 1-0. Havde vi været et hold med større medgang og flow, tror jeg også, vi havde lukket kampen i første halvleg, for det er helt vildt, hvor meget plads vi har, og de potentielle muligheder tager vi slet ikke vare på.

Læs også:Nedslået Lyngby-keeper: Spiller faktisk en god kamp

- Så det var dejligt at krige den hjem i stedet. Det er det, SønderjyskE er kendetegnet ved, men som vi også mangler lidt, for det er en anden generation af spillere, vi er ved at fremelske hernede i Sønderjylland, fortæller han til Eurosport 2.

Riddersholm mener til gengæld stadig, at det er Lyngby, der er favoritter til at tage en af de to øverste pladser i gruppespillets pulje 1.

- Ja, vi har stadigvæk presset på os, og ja, vi har ikke opnået noget som helst. Det er stadigvæk Lyngby, der er favoritter til at tage en af de to første positioner, men uden en sejr i dag havde det set endnu værre ud. Det gør, at den her jagtende og udfordrende rolle, vi har klistret på os selv, bringer vi i live

- Men vi har rigtig mange kampe og krige endnu, og jeg er også nødt til at sige, at spillerne bliver fysisk belastede på grund af den ærgelige corona-tid, vi har været igennem, hvilket gør, at der er mange af os, der ikke rigtigt ved, hvad fremtiden bringer på de parametre.

Læs også:AaB-midt har ikke opgivet bronzemedaljerne

- Jeg er glad for, at vi for anden kamp i streg viser, at vi tør bringe de unge i spil. Der er ikke så mange, der har snakket om, hvad der egentlig er sket hernede, hvor vi ser flere og flere unge spillere.

SønderjyskE har skrabet 30 point sammen.

Læs også:Absalonsen: Alle æder sig selv i 90 minutter

Læs også:Sønderjyske vinder nøgleopgør i nedrykningskampen

Læs også:Bedst og værst: Kølige Absalonsen satte gang i SønderjyskE-jagt