Video : Tipsbladet
Superliga

FC Helsingør ophæver med kantspiller

FC Helsingør har ophævet kontrakten med Mark Leth Pedersen - halvandet år før dens udløb.

Superliga-oprykkerne fra FC Helsingør tager afsked med kantspilleren Mark Leth Pedersen, der blot har fået spilletid i tre ligakampe i indeværende sæson.

Den 28-årige fløj kom til klubben forud for denne sæson og underskrev ved den lejlighed en to-årig aftale med FC Helsingør, men grundet den manglende spilletid er de to parter blevet enige om at kappe båndene efter blot seks måneder.

- Mark har en alder, hvor han har ønske om at spille mere regelmæssigt og spille en større rolle, end vi har kunnet tilbyde ham i FC Helsingør. Han har været god at have i truppen, og er både en humørspreder og en god fodboldspiller, så vi har ikke haft en finger at sætte på hans indsats. Men Mark havde svært ved at bide sig fast på holdet, så efter vi har snakket lidt frem og tilbage, er vi blevet enige om at skilles i god ro og orden, og vi ønsker Mark alt held og lykke i sin videre karriere, siger direktør Janus Kyhl i en pressemeddelelse.

Foruden de tre optrædener i Superligaen noterede Mark Leth Pedersen sig også for en enkelt kamp for FC Helsingør i DBU Pokalen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.