Video : Tipsbladet
Superliga

FC København brød corona-regler – nu er reglerne ændret

Det var ikke tilladt at have skadede spillere på tribunen i den netop overståede Superliga-runde, men det vil det være fremover.

Da FC København besejrede Lyngby Boldklub mandag aften, var både Jonas Wind og Viktor Fischer ude med skader, men de var stadig at finde på tribunerne. Og det var ikke tilladt, skriver Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet er således i besiddelse af et dokument, hvoraf det fremgår, at Divisionsforeningen havde understreget, at skadede spillere ikke må være med på tribunen. Også Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen bekræfter over for avisen, at det ikke var tilladt at have skadede spillere på stadion i den seneste spillerunde. 

Læs også:Medie: Premier League vil gøre som AGF

Efterfølgende er reglerne dog blevet ændret, så skadede spillere må sidde på tribunerne under kampe. Spillere, der bliver testet og er en daglig del af truppen, er ifølge de nye regler en nødvendig del af kampmiljøet, hvorfor de altså kan møde op på stadion.

I FC København mener man derfor heller ikke, at man har begået en fejl.

Læs også:Optakt: FC København - Randers FC

- Tværtimod er det blevet rettet, så̊ det står klart i protokollen, at den tolkning var rigtig og meningsfuld, siger Jes Mortensen, kommunikationschef i FC København, til Ekstra Bladet.

Også Lyngby Boldklubs Lasse Fosgaard sad på tribunen med en skade, men hans tilstedeværelse var i overenstemmelse med reglerne, da han var udtaget til kampen og først sent måtte melde afbud.

FC København møder Randers FC i Parken søndag.

Læs også:Ståle Solbakken før Randers: Nu skal vi ramme en god stime

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvordan fordeles millionerne?

Læs også:Før søndagens duel: Randers-kant og FCK-back spillede sammen i United