• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Martin Davidsen

FC København lurer på serbisk angriber

FC København lurer på serbisk angriber
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk

Andrija Pavlovic kan være navnet på FC Københavns nye angriber.

Af Martin Davidsen

Det er ingen hemmelighed, at FC København er på udkig efter en angriber i det kommende transfervindue. Faktisk udtalte manager Ståle Solbakken onsdag til tipsbladet.dk, at det er en af de få tilbageværende ærinder på sommerens transfermarked, og derfor venter offentligheden i spænding på, hvem der skal afløse Nicolai Jørgensen.

Navnet på afløseren kan være Andrija Pavlovic. Ifølge flere serbiske medier, der har omtalt sagen tidligere i denne uge, er FC København således interesseret i den serbiske angriber, der i denne sæson har scoret 18 mål i 36 kampe for sin klub FK Cukaricki. Der er stor interesse for den 22-årige serber, men FC København skulle altså være blandt bejlerne. BT omtaler også sagen og har konfronteret FCK-manager Ståle Solbakken med navnet Andrija Pavlovic.

Læs også: FCK næsten færdig med transfers: Udfordringen er Delaney

- Ja, jeg har hørt navnet, men det er ikke noget, jeg kan kommentere. Jeg ved godt, hvem spilleren er, siger Ståle Solbakken til BT.

Pavlovic er senest blevet udtaget til det serbiske landshold, og han tiltrækker også interesse fra blandt andre Rapid Wien i Østrig, serbiske Røde Stjerne og belgiske Standard fra Liege. 

Ifølge det serbiske medie TV KCN er FC København klar til at byde omkring 15 millioner kroner for angriberen, men BT skriver, at FK Cukaricki forlanger i omegnen af 19 millioner kroner. 

Superliga

Optakt: AGF - FC Midtjylland

AGF har åbnet foråret med to sejre i to kampe, og nu venter en meget svær modstander i FC Midtjylland, der ligeledes ...

Mere Superliga

Fokus