• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

FC København sælger Augustinsson til Bremen

FC København sælger Augustinsson til Bremen
Foto: Getty Images

Fra sommer skifter Ludwig Augustinsson til Werder Bremen.

Af Kenneth Jensen

Så blev det officielt.

Den svenske back Ludwig Augustinsson er flere gange rygtet til Werder Bremen, og nu er aftalen blevet officiel.

Venstrebacken skifter til Werder Bremen fra sommeren 2017, skriver FC København på klubbens hjemmeside.

Ludwig Augustinsson har været en vigtig spiller for FCK, siden han for to år siden skiftede fra IFK Göteborg.

- Ludwig er topprofessionel, og med sin seriøsitet og store iver efter at blive bedre hver eneste dag har han udviklet sig stærkt i sin tid i klubben. Han er i dag en moderne back med internationale kvaliteter, som helt sikkert vil få en flot karriere. Vi ved, at han vil være dybt fokuseret på at gøre arbejdet færdigt i FCK og slutte stærkt af her både i Superligaen og i Europa, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside og forklarer:

- Det har hele tiden været en del af planen for Ludwig og os, at han skulle videre på et tidspunkt, så vi er forberedt på hans afgang. Vi har allerede Nicolai Boilesen i truppen, som her i foråret vil begynde at konkurrere med Ludwig om pladsen som venstre back. Det vil styrke dem begge, og vi glæder os over, at Ludwig også er en del af truppen i foråret, siger manageren.

- Jeg har det fantastisk i FCK, og det har jeg haft fra første dag, jeg kom her. Jeg ser frem til den store udfordring i Werder Bremen, men det næste halve år har jeg udelukkende fokus på FCK, hvor jeg stadig kan lære og udvikle mig. Det er helt afgørende for mig, at jeg slutter stærkt af og hjælper klubben og holdet til succes i både Europa og i de hjemlige turneringer, hvor vi har et mesterskab og en pokaltitel at jagte. Det vil jeg gøre alt for, at vi lykkedes med, siger Ludwig Augustinsson.

FC København har allerede erstatningen klar i Nicolai Boilesen, der har været i FCK siden i sommer, efter han skiftede fra Ajax og har kæmpet sig tilbage i kampform. Men mon ikke, klubben til sommer leder efter en gardering til positionen.

Det fremgår ikke, hvor lang aftale svenske Ludwig Augustinsson har fået i Werder Bremen, hvor han bliver holdkammerat med Thomas Delaney.

Superliga

Optakt: AaB - OB
Optakt: AaB - OB

Begge mandskaber kommer med storsejre i bagagen - hvem trækker det længste strå i Aalborg?

Mere Superliga

Fokus