Video : Tipsbladet
Superliga

FC København udlejer Uros Matic igen

Uros Matic skifter på en lejeaftale fra FC København til APOEL FC.

Uros Matic har i denne sæson været udlejet fra FC København til FK Austria Wien, der havde sikret sig en købsoption på midtbanespilleren, men denne valgte østrigerne ikke at benytte sig af, og dermed stod serberen til at vende tilbage til FCK.

Når Uros Matic booker sin flybillet fra Wien, skal han dog ikke stige af i Kastrup alligevel.

FC København har således udlejet serberen igen, og denne gang skal Matic slå sine folder på Cypern, hvor han har indgået en aftale med mestrene fra APOEL FC. FCK oplyser, at lejeaftalen gælder for hele den kommende sæson.

Uros Matic har kontrakt med FC København frem til sommeren 2021.