Video : Tipsbladet
Superliga

FC København udnytter transfer-klausul: Har hele tiden været i aftalen

FC København fik skrevet en klausul ind i Mikkel Kaufmann-handlen, så angriberen kunne hentes med det samme, hvis behovet opstod.

FC København har netop offentliggjort, at klubben henter angriberen Mikkel Kaufmann øjeblikkeligt i AaB.

De to parter havde ellers tidligere på måneden indgået en handel, der først skulle effektiviseres til sommer, men FC København har udnyttet en klausul, der sender angriberen til København med det sammen.

- Vi vil gerne være helt sikre på, at vi er dækket godt ind på alle positioner i foråret, og derfor har vi besluttet at hente Mikkel ind allerede nu, siger FCK-manager Ståle Solbakken.

Læs også:Avis: Dansk U21-landsholdsspiller på vej væk fra FC København

- Det har hele tiden været en option i aftalen, hvis vi ønskede det. Nu får vi mulighed for at arbejde med Mikkel på træningslejren, og han får gode betingelser for at komme ind i truppen og klubben på en god måde.

- Kaufmann har været på radaren hos os gennem længere tid, og efter hans flotte efterår hos AaB mente vi, at tiden var rigtig. Vi ser et stort potentiale i ham og mener, at han kan blive udviklet til at klare sig på internationalt niveau, så vi glæder os til at have ham med hernede,slutter Ståle.

Læs også:AaB bekræfter: Forhandler om salg af endnu en profil

Mikkel Kaufmann får trøje nummer 29 i FC København og er nu på vej fra AaB-træningslejren til FC KØbenhavns træningslejr i Portugal. 

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Tidligere rygtet til AGF: Islandsk angriber har tilbud fra Danmark

Læs også:Mikkel Kaufmann om skifte: Havde ikke tænkt tanken for få dage siden