FC Midtjylland er Superligaens bedste siden 2012
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

FC Midtjylland er Superligaens bedste siden 2012

FC Midtjylland overgår FC København, AaB og alle de andre hold, hvis man kigger på pointhøsten i Superligaens seneste 86 spillerunder.

Publiceret første gang på tipsbladet.dk 5. maj 2015

FC Midtjylland er Superligaens aktuelt stærkeste hold, men det er også det bedste, hvis man kigger på de seneste par sæsoner. 

Lægger man alle resultater sammen fra Superligaens seneste 86 spillerunder, er FC Midtjylland således fortsat deet hold, der har samlet flest point. 

Glen Riddersholms udtalelse til Ritzau mandag om, at FC Midtjylland er det bedste hold i flere sæsoner er således helt korrekt. 

Tipsbladet.dk bringer her en samlet stilling for de seneste 86 Superliga-runder, svarende til perioden august 2012 til maj 2015 - altså næsten tre år.

Kun ni hold har været med i alle tre seneste Superliga-sæsoner. De fordeler sig således: 

# HOLD K V U T MÅL DIFF POINT SNIT
1 FCM 86 46 20 20 158-97 61 158 1,84
2 FCK 86 43 27 16 133-82 51 156 1,81
3 AaB 86 37 22 27 130-103 27 133 1,55
4 BIF 86 34 28 24 113-96 17 130 1,51
5 FCN 86 37 19 30 112-107 5 130 1,51
6 RFC 86 31 29 26 99-100 -1 122 1,42
7 EFB 86 32 24 30 114-98 16 120 1,4
8 SDR 86 25 25 36 108-133 -25 100 1,16
9 OB 86 25 22 39 119-133 -14 97 1,13

Her er antallet af point for de hold, der har været i Superligaen siden 2004. Her er FC Midtjylland det næstbedste hold.