Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland forlænger med Tim Sparv

FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, annoncerede midt i guldfesten, at Tim Sparv forlænger med FC Midtjylland.

De jubler i FC Midtjylland og med god grund.

Med en 1-0-sejr over AC Horsens sikrede de det danske mesterskab, og som om det ikke var nok, kunne sportschef Svend Graversen midt i den efterfølgende guldfest give midtjyderne endnu mere at juble over.

Graversen annoncerede således, at den finske midtbanegeneral, Tim Sparv, bliver i klubben, og at han skriver under på en toårig aftale. 

- Jeg elsker klubben. Særligt miljøet i Ikast, hvor man kan arbejde sammen med så kompetente mennesker. Det er enestående med den ambition, der findes. Det er helt fantastisk, lyder det fra Sparv, der regner med at hente endnu et mesterskab til Herning:

- Det er mit andet danske mesterskab, men det er ikke sidste.

Sparv syntes ellers tabt for FC Midtjylland, hvor der forud for kampen havde været historier ude om, at han ville søge nye græsgange efter denne sæson. Det skete altså ikke, og umiddelbart efter sejren over AC Horsens var han da også overrasket over, at mange troede, at han var på vej væk.

I stedet bliver han altså hos klubben, han har optrådt for siden 2014, hvor han skiftede fra tyske Greuter Fürth.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.