Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland henter canadisk landsholdsspiller og udlejer ham til 1. division

Manjrekar James har fået en fireårig kontrakt med FC Midtjylland, men den 24-årige canadier skal tilbringe næste sæson hos FC Fredericia.

FC Midtjylland har foretaget endnu en signing forud for titelforsvaret i næste sæson. Der er dog ikke tale om en øjeblikkelig forstærkning. Manjrekar James har ganske vist fået en fireårig kontrakt, men han skal først udlejes til FC Fredericia. Det bekræfter de danske mestre i den pressemeddelelse.

Manjrekar James har spillet for tre forskellige ungarske klubber de seneste år og kommer til Superligaen på en fri transfer. Han har spillet 15 landskampe for Canada og får rosende ord med på vejen fra FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen.

- Manjrekar er en fysisk stærk central forsvarsspiller, som både har god fart og en fin teknik. De meget klare spidskompetencer bliver på sigt en afgørende faktor for at tage næste skridt i karrieren, siger han.

FC Midtjylland og FC Fredericia har indgået et samarbejde, som det har været omtalt tidligere, og det ser vi så et resultat af da, da James altså udlejes til 1. division i den kommende sæson.

- FC Fredericia er en samarbejdspartner med et meget fint og professionelt set up, så det er de bedste rammer for at blive integreret i den danske fodboldkultur og lære Danmark bedre at kende. Vi har en klar forventning om, at Manjrekar løfter sit niveau i samspil med trænerstab og holdkammerater i FC Fredericia, siger Svend Graversen.

Manjrekar James' kontrakt med mestrene løber de næste fire år.