FC Midtjylland og Lyngby kan møde svær modstand i EL-kval
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

FC Midtjylland og Lyngby kan møde svær modstand i EL-kval

Lodtrækningen til anden runde af Europa League-kvalifikationen er klar for FC Midtjylland og Lyngby BK.

Tidligere på dagen blev det en kendsgerning, at FC MIdtylland skal møde irske Derry City i første runde af Europa League-kvalifikationen og at Lyngby skal op mod walisiske Bangor i  samme runde.

UEFA har nu også trukket lod til anden runde af kvalifikationen.

Skulle Lyngby vinde i første runde er modstanderen i runde to nu klar. Det bliver nemlig enten FC Pyunik fra Armenien eller Slovan Bratislava fra Slovakiet.

Hvis FC Midtjylland vinder over Derry City venter der bestemt ikke nogen nem opgave for midtjyderne. Her venter den ungarske traditionsklub Ferencváros eller Jelgava fra Letland, der krydser klinger i første runde af EL-kval'en.