Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland-profil om mesterskabschancer: Det ser lidt sort ud

Jakob Poulsen indrømmer, at det ser sort ud for FC Midtjyllands mesterskabschancer.

FC København tog torsdag aften et vigtigt skridt i kampen om det danske mesterskab i denne sæson, da de besejrede FC Midtjylland med 3-0.

Efter den kamp er de forsvarende danske mestre, FC Midtjylland, hele otte point efter med blot seks kampe igen. Det virker dermed usandsynligt, at Superliga-mesterskabet genvindes af midtjyderne.

Det ser sort ud, indrømmer FC Midtjyllands anfører, Jakob Poulsen, overfor BT

- Jeg har svært ved at se, at FCK skulle smide det. Det skal jeg være ærlig at indrømme. Men vi har dem selv en gang mere, og så er vi nede på fem. Med en dårligere målscore er vi så tilbage på seks. Jeg tænker stadig, at der er lang vej. Det synes jeg. Men vi kommer til at se, om vi ikke kan vinde resten af vores kampe. Om ikke andet så for at holde os skarpe til en pokalfinale. Men det ser lidt sort ud med mesterskabet, fortæller Jakob Poulsen.

FC Midtjylland skal møde FC København en gang til på hjemmebanen i Herning, hvor de altså kan hente tre point på københavnerne. Det opgør spilles den 12. maj.

Midtjyderne er imidlertid også i pokalfinalen, som spilles den 17. maj, og hvor de skal møde Brøndby IF