Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland sælger målmand til USA

Bill Hamids lejeaftale med amerikanske D.C. United er blevet vekslet til en permanen kontrakt. Han nåede kun at få tre kampe i FC Midtjylland-trøjen

Bill Hamid blev i starten af 2018 hentet til FC Midtjylland for at konkurrere med Jesper Hansen, men den amerikanske keeper formåede aldrig at vinde pladsen mellem stængerne på den jyske hede.

Derfor blev han i sommeren 2018 udlejet til D.C. United i den bedste amerikanske fodboldrække, MLS, og her har han gjort det så godt, at D.C. United nu vil hente ham permanent. Det skriver FC Midtjylland på sin hjemmeside, hvor sportschef Svend Graversen udtrykker glæde over handlen.

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: FC Midtjylland ligner en dansk mester

- Vi er glade for, at vi i fællesskab har fundet en løsning, som passer alle parter godt, lyder det fra Svend Graversen, som trods Bill Hamids korte tid i klubben sender lykønskninger afsted. 

- Vi vil selvfølgelig gerne takke Bill for tiden i FC Midtjylland, og vi ønsker ham masser af held og lykke hos D.C. United i hjemlandet, afslutter sportschefen.

29-årige Bill Hamid nåede blot tre kampe for FC Midtjylland, men har imponeret stort i MLS, hvor han blev nummer to i kåringen af årets målmand i denne sæson.

FC Midtjylland hentede i sin tid Bill Hamid i netop D.C. United på en fri transfer, så 3F Superligaens førerhold kan glæde sig over at have tjent penge på Hamids ganske korte tid i klubben. Hvor meget D.C. United har betalt bliver ikke afsløret, men tidligere har der været meldinger om en pris på omkring fem millioner kroner. 

Læs også:FCM-boss efter sejr i Brøndby: De skal lugte guld nu

Læs også:Udlejet FCM'er har stor succes: Det er ikke besluttet, om jeg skal tilbage

Læs også:Avis: FC Midtjylland får fem millioner for amerikansk keeper

Læs også:Nu er salget tæt på: FC Midtjylland får millioner for amerikansk målmand