Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland tester mod danskerklubber

FC Midtjylland skal møde Rasmus Thelanders Vitesse og Christian Gytkjærs Lech Poznan i træningskampe som et led i forberedelserne til næste sæson.

FC Midtjylland tabte 1-2 til Esbjerg fB, og dermed blev der sat punktum på en sæson, der bød på sølvmedaljer i Superligaen og guldmedaljer i pokalturneringen.
Nu venter i stedet en kort ferie til de midtjyske spillere.

Midtjyderne har nemlig ferie indtil den 17. juni, hvor de skal møde ind igen for at tage hul på forberedelserne til den kommende sæson.

I den forbindelse skal FC Midtjylland også spille tre træningskampe, hvor den første er mod netop Esbjerg fB den 28. juni.

Herefter skal de på træningslejr i Poznan i Polen, hvor de skal spille venskabskampe mod blandt andre hollandske Vitesse Arnhem, som har danske Rasmus Thelander på holdet, og de polske mestre Lech Poznan, der har den danske landsholdsangriber Christian Gytkjær i truppen. Det meddeler FC Midtjylland på sin hjemmeside.

FC Midtjyllands program:
28. juni: FC Midtjylland-Esbjerg fB
30. juni – 7. juli: Træningslejr i Polen med kampe mod Vitesse Arnhem og Loch Poznan