FC Nordsjælland melder udsolgt til bronzebrag mod FC København
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FC Nordsjælland melder udsolgt til bronzebrag mod FC København

FC Nordsjælland kan nu melde udsolgt til aftenens Superliga-kamp mod FC København.

Bronzemedaljerne skal uddeles i aften, og her er der en god chance for, at FC Nordsjælland løber med dem.

Kasper Hjulmands tropper ligger inden aftenens Superliga-kampe på tredjepladsen, hvor de har ét point ned til FC København – og netop FC København er aftenens modstander på Right to Dream Park.

Det er en kamp, som tilskuerne har ønsket at overvære, og alle billetter til kampen er nu blevet købt. FC Nordsjælland oplyser således på sin hjemmeside, at der er udsolgt til aftenens kamp, som fløjtes i gang klokken 18.00.

Kort før kickoff har FC Nordsjælland tænkt sig at annoncere en nyhed, som er af en meget stor betydning for klubben.

- Ja, vi glæder os til at fortælle om vores nyhed kort før kickoff. Det er en nyhed af meget stor betydning for vores klub, fortæller klubbens direktør, Søren Kristensen, til BT.

Der er lagt op til, at der præsenteres noget nyt om bevægelsen Common Goal, hvor både Kasper Hjulmand og Runar Alex Runarsson er medlemmer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.