Superliga

FC Nordsjælland sælger to spillere i dag

Enoch Adu bliver officielt Club Brugge-spiller i dag, og Christian Gytkjær bliver præsenteret i norske Haugesund på et pressemøde 10.30.

FC Nordsjælland fortsætter brandudsalget i dag, efter de i går sikrede sig Lyngby-spilleren Uffe Bech. Således bliver Enoch Adu præsenteret i den belgiske storklub Club Brugge, efter han i går bestod lægetjekket. Det skriver

B.T.

FC Nordsjælland får 15 millioner kroner for Adu, der får en kontrakt på tre-et-halvt år i den belgiske klub.

I Norge skriver både

Haugesund Avis

og

TV2

desuden, at Haugesund præsenterer FCN-angriberen Christian Gytkjær på en pressekonference klokken 10.30 i dag. Gytkjær var i efteråret lejet ud til Haugesunds kolleger Sandnes Ulf, for hvem han scorede otte mål i 12 kampe.

De de danske mestre mister dermed endnu to spillere fra sin førsteholdstrup, og de kommer dermed op på fem afgange. De har allerede sagt farvel til Michael Parkhurst, Mikkel Beckmann og Andreas Laudrup, der alle er skiftet til klubber i udlandet.

Derudover er både Jores Okore og Jesper Hansen også ombejlet af klubber i udlandet, mens venstre back-reserven Seejou King ingen længe ventes at underskrive en halvårig lejeaftale med Sporting Lissabons andethold, der desuden får en købsoption på ham.