Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-angriber vinder prisen som månedens spiller i Superligaen

Dame N'Doye var bedste spiller i Superligaen i august.

Den senegalesiske angriber Damen N'Doye vendte denne sommer tilbage til dansk fodbold og FC København, og man kunne måske godt være lidt i tvivl om, hvor meget der er tilbage i tanken.

Men indtil videre har Dame N'Doye ikke gjort andet end at overbevise, og senegaleseren er nu blevet hædret for en flot august.

Således er Dame N'Doye blevet kåret til bedste Superliga-spiller i august, og dermed slog N'Doye holdkammeraten Viktor Fischer samt Brøndby-angriber Kamil Wilczek.

Dame N'Doye stod for to scoringer og to assists (tre mål hvis man tæller målet mod Esbjerg den 2. september med - Superliga-runden startede i august, red.) for FC København.

Angriberen har i alt stået for seks scoringer og to assists og været FC Københavns bedste rendyrkede angriber.