• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Martin Davidsen

FCK-back også et tema i Werder Bremen

FCK-back også et tema i Werder Bremen
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Ludwig Augustinsson kan gøre Thomas Delaney selskab i Werder Bremen.

Af Martin Davidsen

FC København har solgt anfører Thomas Delaney til Werder Bremen med virkning fra årsskiftet, og nu ser det ud til, at endnu en FCK-spiller kan tage turen til den tyske klub. 

Forsvarsspilleren Ludwig Augustinsson er således også i søgelyset hos Werder Bremen. Det skriver Ekstra Bladet på sin netavis.

Ludwig Augustinsson har stadig kontrakt med FC København helt frem til sommeren 2019, og derfor skal Werder Bremen lægge et stort beløb for at købe svenskeren fri. Dog kunne en mulighed være, at venstrebacken først skifter næste sommer, hvor Werder Bremen sandsynligvis siger farvel til venstrebacken Santiago Garcia, hvis kontrakt udløber. Dette er også et rygte, som tipsbladet.dk har hørt.

Ludwig Augustinsson var onsdag fraværende ved FC Københavns træning, og ifølge Ekstra Bladet skulle det være fordi, han var i Bremen for at mødes med den tyske klub. 

Tidligere på sommeren bekræftede Ludwig Augustinsson over for tipsbladet.dk, at han gerne vil videre til en større klub. 

- Ja, selvfølgelig. Det ved jeg, og det ved klubben. På et tidspunkt skal jeg også videre, men vi må se. Det er min agent, der tager sig af den del - jeg har kun fokus på FC København, sagde han ved den lejlighed.

Superliga

Mere Superliga

Fokus