Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-back om mål: Ved at være længe siden sidst

Ludwig Augustinsson scorede til 2-1 for FCK i pokal-sejren over AGF, og han var efterfølgende glad for sin scoring.

Til sommer er det slut, og det ærgrer flere i og omkring FCK sig garanteret over. Ludwig Augustinsson forlader København og Danmark til fordel for Werder Bremen og Tyskland. Men bare fordi skiftet hat været på plads i lidt tid, har backen ikke ladet niveauet falde. Han har gang på gang været kampafgørende for FC København, og i går mod AGF i pokalturneringens kvartfinale var ingen undtagelse.

Her lagde han op til Andrija Pavlovics mål, som noget komisk blev sat ind med maven, og i anden halvleg scorede han til 2-1, efter Martin Spelmanns udligning for AGF.

Og det var en scoring, som Ludwig Augustinsson var glad for.

- Herligt at score mål igen, det var jo ved at blive længe siden sidst, siger han ifølge Fotbollskanalen til FC Københavns hjemmeside.

Det er muligt, at Luwdig Augustinsson ikke har scoret mange mål i denne sæson. Men til gengæld har han ikke slappet af med assists. Her topper han i Superligaen sammen med Ernest Asante fra FC Nordsjælland og Rilwan Hassan fra FC Midtjylland med hele otte styks.

Når venstre backen til sommer skifter til Werder Bremen, får Thomas Delaney altså igen en holdkammerat i Augustinsson, der er godt kørende både offensivt og defensivt.