Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-backs: Indskifterne vender kampen for os

Ludwig Augustinsson og Peter Ankersen føler, at de tre indskiftere er med til at få vendt kampen mod Silkeborg med deres energi.

FC København hentede endnu en sejr i Superligaen, da de på udebane vandt 2-1 over Silkeborg IF. Kampen udviklede sig dog ikke helt som forventet, da hjemmeholdet bragte sig foran i starten af anden halvleg.

- Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad der sker for os i begyndelsen af 2. halvleg, hvor de kommer tilbage i kampen og får scoret, men jeg synes ikke, det er fordi vi er trætte. Det viser vi jo også til sidst, hvor vi får vendt kampen og scoret tre gange, men selvfølgelig får vi også tilført ny energi ved at sætte tre gode spillere ind, siger Ludwig Augustinsson til FCK.dk.

Venstrebackens opfattelse af kampen, hvor de tre indskiftere bliver betragtet som vitale, bakkes op af back-kollegaen i den anden side. 

- Det er en fantastisk sæson, vi har haft hidtil, og jeg tror vores europæiske succes også har hjulpet os i Superligaen. Det er svært lige at nævne én ting, der gør at vi fører klart, det er sådan lidt af det hele, synes jeg. Vi har en god og bred trup, og Ståle har været god til at finde balancen i hvor meget der skal roteres. I dag får vi også ny energi efter indskiftningerne, og det er med til at vinde kampen og sikre sejren, siger Peter Ankersen.