Video : Tipsbladet
Superliga

FCK giver Ragnar Sigurdsson kort kontrakt

Ragnar Sigurdsson er tilbage i FC København.

FC København hentede i 2011 Ragnar Sigurdsson i IFK Göteborg.

Men tre år og 102 kampe senere blev forsvarsspilleren solgt til Krasnodar, og han har efterfølgende optrådt for Fulham, Rubin Kazan og FC Rostov. Sigurdsson stoppede imidlertid i den russiske klub ved årsskiftet, og det har FCK draget fordel af.

Læs også:FCM-assistent hylder ny angribers spilintelligens

Det næste halve år skal Ragnar Sigurdsson nemlig igen spille for FC København, oplyser man på klubbens hjemmeside.

- Jeg har altid følt, at FCK var min klub, og København blev mit hjem, da jeg var her første gang, så følelsen er for mig som at komme hjem.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

- Min ambition er at gøre alt, hvad jeg kan for, at FCK igen bliver danske mestre, vinder pokalen og klarer sig godt internationalt. Jeg har lavet en aftale frem til sommer, men længden af aftalen er ikke så afgørende for mig. Det handler kun om at give alt, hvad jeg kan, og vise Ståle og fansene, at jeg kan bidrage til, at FCK klarer sig godt, lyder det blandt andet.

Ragnar Sigurdsson har fået trøje nummer 27.

Læs også:SønderjyskE tænker ikke længere på Nicklas Bendtner

Læs også:Medie: Tidligere FCK- og FCM-emne bliver konkurrent til Lerager og Schöne

Læs også:Officielt: Malmö henter FC København-emne hjem