FCK har flest tilskuere på hjemmebane - Lyngby har færrest
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FCK har flest tilskuere på hjemmebane - Lyngby har færrest

På trods af et sløjt efterår er FC København den klub i Superligaen, der trækker flest tilskuere på hjemmebane.

Efteråret er forbi i Superligaen, og det er tid til at gøre status. En af de ting, der altid er interessant at tage et kig på, er klubbernes tilskuergennemsnit på hjemmebane. 

Ifølge superstats.dk er det FC København, der kan prale af at have haft flest tilskuere i snit i efteråret - og det er vel at mærke selv om, at holdet har præsteret langt under lavmålet.

De danske mestre huser i snit 14.203 tilskuere til hjemmekampene, og det er en smule bedre end Brøndby IF, der indtager andenpladsen med 13.506 i snit. Derfra er der et stykke ned til AGF og de 8.056 på tredjepladsen. Værd at bemærke er det også, at FC København kan notere en fremgang på 14,3 % i forhold til samme periode sidste år. En stor del skal tilskrives, at løverne havde en hjemmekamp mod Brøndby.

Silkeborg IF kan glæde sig over en markant fremgang fra 2.932 tilskuere i snit til 4.569 efter indvielsen af Jysk Park, og også OB og FC Nordsjælland mærker stor fremgang. Til gengæld svigter tilskuerne Superligaens tophold fra FC Midtjylland. Ulvene kan mønstre et gennemsnit på 6.248 på hjemmebane mod 7.509 sidste år.

I den tunge ende af tabellen huserer Lyngby BK på en sidsteplads med et snit på 2.368 tilskuere.

Brøndby IF er den klub, der trækker flest tilskuere på udebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.