FCK-keeper gjorde comeback: Vil give Ståle flere problemer
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

FCK-keeper gjorde comeback: Vil give Ståle flere problemer

- Jeg har tænkt mig at vise Ståle, at jeg overhovedet ikke er tilfreds med at sidde på bænken, siger FCK-målmanden Stephan Andersen til Ekstra Bladet.

Stephan Andersen spillede tirsdag aften sin første kamp i hele syv måneder for FC København, da "løverne" smadrede Crusaders 6-0 i kvalifikationen til Champions League.

Den danske målmand har siddet ude med en slem skade, men er altså nu klar til at tage kampen op med førstevalget Robin Olsen på posten.

For Andersen finder sig bestemt ikke til rette med at være andetvalg i FCK.

- Jeg har tænkt mig at vise Ståle, at jeg overhovedet ikke er tilfreds med at sidde på bænken. Jeg kan ikke gi' ham grå hår i hovedet, men han kan få lidt flere problemer, siger Stephan Andersen til Ekstra Bladet.

FCK byttede tidligere på sommeren Robin Olsens lejeaftale ud med en fast kontrakt.