FCK må undvære Zeca og Falk mod SønderjyskE
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

FCK må undvære Zeca og Falk mod SønderjyskE

Ståle Solbakken må se bort fra flere profiler til søndagens opgør mod SønderjyskE.

FC København er foruden deres to foretrukne midtbanespillere, når de søndag aften tager imod SønderjyskE.

Rasmus Falk døjer således stadig med den rygskade, han pådrog sig mod Brøndby IF for et par uger siden, mens Carlos Zeca måtte udgå af Europa League-opgøret mod Atalanta i midtugen. Og derfor er ingen af dem med til Superliga-opgøret.

Derudover er Michael Lüftner igen ude af truppen, efter at han var med i truppen til opgøret mod Atalanta.

Ligeledes er langtidstidsskadede Jonas Wind som forventet heller ikke med i truppen. Det lysner dog for den unge angriber, og han forventes blot at sidde ude i en måned endnu, skriver FC København på deres hjemmeside.

Ståle Solbakken har udtaget følgende spillere til SønderjyskE-kampen:
1 Stephan Andersen
3 Pierre Bengtsson
4 Sotirios Papagiannapoulous
5 Andreas Bjelland
6 William Kvist
7 Viktor Fischer
8 Nicolaj Thomsen
11 Kenan Kodro
14 Dame N'Doye
16 Ján Greguš
18 Mads Roerslev
19 Denis Vavro
20 Nicolai Boilesen
21 Jesse Joronen
22 Peter Ankersen
26 Carlo Holse
28 Pieros Sotiriou
29 Robert Skov