Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-profil: Vi skal glemme efteråret

Peter Ankersen vil nulstille sæsonen og starte forfra i foråret.

FC København overvintrer på en smertelig og meget uventet sjetteplads i Superligaen, og løbet er kørt i mesterskabskampen for løverne, der i sidste sæson sikrede sig guldet i overlegen stil.

Dermed venter en sæson, hvor der skal sættes nye mål i hovedstaden, og det bliver specielt for de sejrsvante københavnere. Der er dog ikke andet at gøre end at rejse sig ved det træ, man er faldet, fastslår Peter Ankersen.

- Vi skal forsøge at glemme og ikke tænke så meget over vores efterår. Sket er sket, og vi skal spille som om, at vi starter fra scratch. Vi skal forsøge at sætte nogle stimer sammen med sejre og klatre stille og roligt opad. Vi snakker ikke om mesterskab eller noget som helst andet lige nu. Vi tænker kun på den næste kamp, og så må vi gøre regnskabet op til sidst, siger Peter Ankersen til tipsbladet.dk.

FC København indleder foråret med en pokalkamp mod Brøndby IF, og umiddelbart ligner DBU Pokalen løvernes eneste chance for en titel i denne sæson. Den chance skal udnyttes.

Peter Ankersen afviser imidlertid, at pokalturneringen er blevet mere hellig end tidligere.

- Jeg ved ikke, om pokalturneringen er blevet ekstra vigtigt, for den betyder lige så meget, som den altid har gjort. Vi stiler efter at komme så højt som muligt i Superligaen, så vi tager på ingen måde let på de kampe. Vi kan stadig nå at indhente nogle hold, og det skal vi gøre, men det er klart, at pokalturneringen betyder en del, fordi der er en europæisk plads på spil, siger højre backen.

FC København-spillerne befinder sig i øjeblikket i Dubai, hvor holdet mandag spillede testkamp mod Zenit og tabte med hele 0-5.

- På træningslejren skal vi finpudse de små detaljer og få det taktiske i orden. Jeg synes, formen er god hele vejen rundt. Vi fik besked på at holde os klar i ferien, og jeg synes, det ser fint ud. Nu mangler blandt andet matchrytmen, så vi står helt skarpt til sæsonstarten, siger Ankersen.

FC København skal også op imod Guangzhou Evergrande og Shakhtar Donetsk i Dubai.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.