FCK rundede svingende efterår af med ét point i Aalborg
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FCK rundede svingende efterår af med ét point i Aalborg

Med 1-1 i Aalborg runder FC København deres efterår af med et enkelt point takket være en smuk kasse fra Santander.

AaB og FC København spillede søndag eftermiddag deres sidste kamp i efterårssæsonen, da de to mødte hinanden i et opgør, som endte 1-1. 

AaB chokstartede kampen efter bare ét minut, da en dårlig clearing fra Denis Vavro endte for fødderne af Filip Lesniak på kanten af feltet, som kunne lægge bolden i mål til Aalborg-føring.

AaB'erne var tydeligt ovenpå i den fase, og de udnyttede, at FCK ikke rigtigt kunne få deres 3-5-2-opstilling til at fungere. Det reagerede FCK-manager Ståle Solbakken dog også på efter godt 20 minutters spil, da Vavro blev revet ud og erstattet af Rasmus Falk.

FC København kom herefter meget bedre ind i kampen, og derfor var det ikke så overraskende, at Federico Santander fik udlignet for københavnerne. Dog var målet en meget flot perle, da han fik timet og styret et indlæg fra Thomsen i mål.

I anden halvleg fladede opgøret mere ud, mens begge hold prøvede at lave små stik, som kunne være med til at afgøre kampen. Blandt andet havde Jannik Pohl en udmærket chance for at score, og med under ti minutter tilbage af den ordinære spilletid fik Kasper Pedersen headet bolden i mål, men det hele blev annulleret grundet offside.

Hele anden halvleg blev endvidere også Tom Høglis sidste for FC København, som nu skal videre til det helt nordlige Norge, hvor han skal spille for Tromsø. Dermed takker en meget sympatisk nordmand af i klubben.

Med 1-1 betyder det, at FC København lige holder sig på sjettepladsen, mens AaB er på samme pointantal, og derfor kan de to hold se frem til en vinterpause, hvor de er hver deres side af stregen om at komme med i mesterskabsspillet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.