Video : Tipsbladet
Superliga

FCK snupper mentaltræner i AaB

FC København tilknytter AaBs sportspsykologiske rådgiver og mentaltræner, Martin Langagergaard, fra og med juni.

I december stoppede sportspsykologen Johan Fallby i FC København for i stedet at vende hjem til Sverige, og nu har de endelig erstatningen på plads.

Det bliver Martin Langagergaard, der i 12 år har været tilknyttet AaB som sportspsykologisk rådgiver og mentaltræner. Ved udgangen af maj forlader han den nordjyske klub for at påtage en lignende rolle hos FC København.

Det bekræfter AaB på deres hjemmeside, hvor sportsdirektør Allan Gaarde takker Langagergaard for hans tid i klubben.

- Vi er ærgerlige over, at Martin har valgt at forlade os, men ønsker ham samtidig held og lykke med sin nye udfordring i FC København. Martin har med sin professionalisme og fine menneskelige kvaliteter haft stor betydning for såvel vores spillertrup som trænerstab, og han har på flere plan været en vigtig sparringspartner, fortæller AaBs sportsdirektør, Allan Gaarde.

Langagergaard selv har også været glad for sin tid i AaB, men ser frem til udfordringen i FC København.

- Jeg har haft en fantastisk tid i AaB med masser af spændende udfordringer, og jeg vil gerne takke alle de mennesker, jeg har mødt på min vej, for et godt samarbejde. Nu er tiden kommet til at prøve mig selv af i et andet fodboldmiljø, og jeg glæder mig til udfordringen, men ønsker naturligvis AaB al mulig held og lykke fremover, fortæller han.

I den tid, hvor Langagergaard har været en del af staben i AaB, har klubben vundet to danske mesterskaber og en pokaltitel. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.