FCK vil have flere egne talenter på førsteholdet
Illustration
Superliga

FCK vil have flere egne talenter på førsteholdet

Ståle Solbakken vil i fremtiden have flere spilere fra klubbens ungdomsafdeling i Superliga-truppen.

Andreas Cornelius, Thomas Delaney og Christoffer Remmer. Det er nogle af de navne i den aktuelle førsteholdstrup i FC København, der er udviklet i klubbens egen talentafdeling, og i fremtiden skal der gerne være endnu flere spillere af egen avl i Superligaen-truppen. 

Det fastslår den nyslåede manager Ståle Solbakken. 

- Vi har det sidste halve år arbejdet rigtig godt med at lave en handlingsplan mellem de bedste hold, så der er en hvid tråd gennem hele klubben. Vi er kommet godt i gang, og det er et klart signal om, at FC København i fremtiden skal producere mange flere egne spillere. Det er gået fornuftigt indtil videre, men vi satser på, at det skal være endnu bedre i fremtiden, siger Ståle Solbakken. 

- Vi har et meget klart billede af, hvordan vi skal lave FCK-spillere gennem arbejdet på School of Excelence, tilføjer han. 

Den øgede mængde talenter på FC Københavns Superliga-hold skal blandt andet skabes ved at spille med samme spillestil på alle klubbens førstehold i ungdomsrækkerne, og i rollen som manager vil Ståle Solbakken fremover have det sidste ord i forhold til, hvilke spillere der skal rykkes fra ungdomsafdelingen og op i Superliga-truppen. 

Den nyudnævnte tekniske direktør Johan Lange kommer også fortsat til at berøre talentarbejdet, ligesom den tidligere førsteholdsanfører i FC København, Michael 'Mio' Nielsen er i dag manager for School of Excellence, mens Sune Smith-Nielsen har titel af sportsmanager.