Video : Tipsbladet
Superliga

FCK's Varela overrasket over niveauet i Superligaen: Den danske liga er hård

I et længere interview med FCK TV åbner Guillermo Varela op for, hvordan det første år i FC København har været. Her afslører han blandt andet, at den danske liga er meget hårdere, end hvad han havde forventet.

I december 2018 hentede FC København Guillermo Varela fra Penarol i Uruguay. 

Den uruguayanske højreback har nu spillet i klubben i et års tid, og i et interview med FCK TV kigger han tilbage på det første år. 

Læs også:Avis: FCK er klar til at gøre AaB'er til en af de dyreste internt i Danmark

Han fortæller blandt andet om, hvordan han særligt har haft svært ved at vænne sig til det danske klima, men også om det indtryk, som niveauet i 3F Superligaen har gjort på ham. 

- I starten var det meget svært for mig at vænne mig til klimaet. Det der med, at skulle vænne sig til kulden og til al den regn. Det har været svært, men efterhånden er det kun et lille problem for mig, siger han til FCK TV. 

Læs også:Avis: FC København jagter angriber i AaB

- Jeg ser Superligaen på denne måde: Da jeg kom hertil, fortalte folk mig, at den danske liga ikke var særlig hård. Men nu hvor jeg har min egen personlige oplevelse her, kan jeg fortælle, at jo den er hård. Den danske liga er hård. Den har et godt flow, alle spillerne er potente og stærke. De er hurtige, og der sker virkelig noget, som jeg ikke havde forventet, siger han. 

Yderligere understreger Varela, at han nyder tiden i FC København, hvor han især er glad for at have fået en spansktalende holdkammerat i form af Michael Santos, der kom til i sommerens transfervindue. 

Guillermo Varela står noteret for 13 Superliga-kampe i denne sæson. 

Læs også:FC København på vej mod endnu en historisk stor sponsoraftale

Læs også:FCK afviser Klimala-påstand: Vi har ikke budt på ham

Læs også:Mike Jensen får tidligere FCK-angriber som holdkammerat i APOEL