• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kasper Ohmeyer

FCM-boss: Vi spiller også med om guldet næste sæson

FCM-boss: Vi spiller også med om guldet næste sæson

FC Midtjylland skal være med i guldkampen i Superligaen næste sæson. De skal spille gruppespil ude i Europa og klubben skal samtidig bevare sit DNA ved at fortsætte med at bruge de unge spillere.

Af Kasper Ohmeyer
Champagnepropperne er knap nok landet på græstæppet i Slagelse, før FC Midtjyllands bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, står klar med forventningerne til næste sæson, efter FC Midtjylland torsdag aften sikrede sig sit første danske mesterskab. 
 
For spørger man bestyrelsesformanden, så skal FC Midtjylland være med i guldkampen i Superligaen i næste sæson, de skal deltage i et gruppespil ude i europa, og så skal klubben holde fast i sit DNA, som er blevet skabt ved at bruge unge spillere. 
 
- Hvis man vil skabe en vinderkultur, så skal man vinde, så det her mesterskab betyder meget. Og nu har vi øjnene på fremtiden, for vi vil mere, siger Rasmus Ankersen til Canal 9. 
 
- Vi skal fokusere på at bygge på. Vi skal gå styrket ud af transfervinduet, vi skal have en bredere trup, og vi skal have modet til at fortsætte med at bruge de unge spillere. Når man har succes og penge i banken, så har man et valg, og der skal vi holde hinanden oppe på at give de unge chancen, for det er klubbens DNA, siger bestyrelsesformanden, som kunne se FC Midtjylland have syv spillere fra klubbens ungdomsakademi, som var med i truppen mod FC Vestsjælland.
 
Samtidig slår Rasmus Ankersen fast, at succesen i FC Midtjylland betyder, at de kan tillade sig at holde længere på de unge talenter, før de sælger dem videre, end de har kunnet før i tiden.  
 
- Det er en proces for Midtjylland. Tidligere skulle de afsted, så snart de kunne komme til udlandet. Nu handler det om, at de skal vinde det danske mesterskab, de skal spille europæiske kampe, og derefter kan de komme afsted, lyder det fra bestyrelsesformanden. 
 

Superliga

Mere Superliga

Fokus