FCM-formand: Vores model er slet ikke som i Chelsea
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FCM-formand: Vores model er slet ikke som i Chelsea

Rasmus Ankersen fastslår, at modellen med at hente spillere og udleje dem ingenlunde kan sammenlignes med det, man ser i Chelsea. FCM-formanden håber at udvide til Sverige og Norge på sigt.

FC Midtjylland har denne sommer indført en model, som er velkendt, men ikke for alvor før set i dansk fodbold. De danske mestre har købt tre spillere for med det samme at udleje dem til andre klubber. Søren Reese og Sammy Skytte er blevet udlejet AC Horsens, mens canadiske Manjrekar James er sendt til FC Fredericia, som FCM har et formelt samarbejde med.

Det har fået flere til at sammenligne FC Midtjylland med blandt andre Chelsea FC, der i høj grad benytter sig af en lignende model. Det gælder blandt andre Spillerforeningens direktør Mads Øland, der i Tipsbladet fredag fastslår, at FCM-modellen minder om Chelsea og Manchester City.

Det mener Rasmus Ankersen, der er bestyrelsesformand i FC Midtjylland, dog ingenlunde er tilfældet. Han satser på, at ulvene fremadrettet kan videreudvikle modellen.

- Jeg synes slet ikke, man kan sammenligne det, vi gør, med det, som vi ser i Chelsea, der har 40 spillere på udleje om året, og hvor ingen af dem nogensinde kommer til at spille for Chelsea. De spillere, vi køber, har vi stor tro på kan blive førsteholdsspillere i FC Midtjylland inden for en overskuelig periode. Vores rationale for at gøre, som vi gør, er, at hvis vi venter et år med at købe Sammy Skytte, så er hans markedsværdi måske fordoblet, og ved at købe ham nu får vi ham til en fair pris, og vi bruger så et udlejningsår til at gøre ham klar, siger Rasmus Ankersen til Tipsbladet og fortsætter:

- Vi kigger hele tiden på muligheder for, hvordan vi kan styrke udviklingen af vores spillere. Gennem Ove Pedersens arbejde har vi fået et stort scoutingnetværk i både Afrika og USA, og man kunne godt forestille sig, at vi vil investere yderligere i det og bruge klubber i Norge og Sverige til at sende de spillere, vi henter på leje.

Læs hele det store interview med Rasmus Ankersen i Tipsbladet fredag.

I Tipsbladet får du desuden:
- Stor reportage fra VM-finalen i Moskva
- Interview med Horsens-keeper Matej Delac
- Superliga-powerranking
- Overblik over ugen på transfermarkedet

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag. Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/