Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-komet drømmer om mesterskabet

Den unge FC Midtjylland-spiller Frank Onyeka håber på mere spilletid i foråret og drømmer om at stå med mesterskabet til sommer.

FC Midtjyllands 20-årige Frank Onyeka har været en af Superligaens største overraskelser i foråret, siden han med mål mod både AC Horsens og FC København bragede ind på scenen.

Han har spillet i fem kampe i foråret, hvor det også er blevet til to scoringer, og han har kun misset en kamp på grund af karantæne. Det er gået stærkt for den unge spiller, der selv kalder det en utrolig rejse. Det fortæller han ifølge klubbens hjemmeside.

- Det har været en helt utrolig rejse fra Akademiet til førsteholdet, og det hele er gået meget stærkt de seneste måneder. Jeg fik debut i Greve i efteråret og fik nogle kampe for reserveholdet, og nu står jeg her og har spillet fast i foråret. Jeg er meget taknemmelig for at have fået chancen, og jeg vil gøre mit for at yde maksimalt hver gang, så vi kan vinde kampene, fortæller Onyeka, der også fortæller om sine forventninger til foråret:

- Personligt vil jeg selvfølgelig gerne spille flere kampe på superligaholdet, og så drømmer jeg ligesom resten af truppen om at kunne stå med mesterskabet til sommer. Det bliver svært, men vi tror på det i truppen, og vi vil kæmpe for det, hver gang vi går på banen. Vi har hårde konkurrenter i form af Brøndby og FC Nordsjælland, som vi har meget stor respekt for, men vi har vist, vi kan spille op med begge holdet.

I sidste spillerunde tager Onyeka og FC Midtjylland imod SønderjyskE på hjemmebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.